STARTSIDE ¦ OM DISU ¦ ARTIKLER¦ RÅDGIVNING ¦ PRODUKTER ¦ KONTAKT ¦ REFERENCER ¦ FORSKNING¦ KLIMA <TD style="BACKGROUND: url(/templates/p5009/images/content-left-pattern.gif)" vAl   Klimaindsatsen må op i gear   Karsten Krogh Andersen, 24.nov 2008.www.disud.dk   Klimaændringerne er tæt på at komme ud af kontrol, og Danmark er langt bagud i forhold til FNs klimamål     FN´s  Klimapanel skriver i sin synteserapport, at det haster med at modvirke klimaændringerne. Jo længere tid vi venter med at reducere udledningen af drivhusgasser, desto større og voldsommere bliver klimaændringerne. Udledningen af drivhusgasser skal globalt begynde at falde fra 2015, og den rige del af verden skal reducere sin udledning af drivhusgasser med 80-95% i løbet af de næste ca. 40 år, hvis klimaændringerne skal kunne håndteres.   Det Internationale Energiagentur forudser imidlertid, at verdens energiforbrug vil stige med 45% frem til 2030, og at de globale temperaturstigninger vil blive langt højere end beregnet af FN´s Klimapanel på hele 6 grader.FN´s klimapanel og verdens regeringer har en målsætning om at holde jordens gennemsnitlige temperatur under 2 graders stigning. Nyere forskning viser imidlertid, at målsætningen snarere bør være max. 1 grads stigning.   Koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren er steget fra et præindustrielt niveau på 280 ppm  til 380 ppm i 2007. Selvom koncentrationen fremover blev fastholdt på det nuværende niveau ville temperaturen stige yderligere på grund af inertien og feedback-mekanismerne i klimasystemet. Imidlertid  stiger koncentrationen med 2 ppm per år, og ved en yderligere stigning til i alt 450 ppm vil temperaturen på kort sigt stige 1 grad i forhold til i dag.   Verden er således tæt på det såkaldte ”tipping point”, hvor klimaændringer igangsætter stærke feedback effekter, hvorved klimaændringerne accelererer ud af kontrol. Sådanne feedbackeffekter er smeltning af havisen, smeltning af iskapperne over Grønland og Vestantarktis og smeltning af permafrosten.   Når havisen smelter, øges optaget af varmestråling fra solen, og en accelererende smelteproces går i gang. Ishylderne, som holder indlandsisens gletchere tilbage brækker op, og gletcherhastigheden øges. På toppen af isen dannes smeltevand. Smeltevandet trænger ned i revner og sprækker og smører gletcherens bund, hvorved den glider hurtigere mod kysten.   De sidste 1-2 millioner år har været præget af skiftende istider og mellemistider. Den højeste havvandstand den sidste halve million år var omkring 5 meter højere end i dag, men temperaturen var max 1 grad højere end i dag. For omkring 3 millioner år siden, var temperaturen omkring 3 grader højere end i dag og havvandstanden omkring 25 meter højere end i dag.   Smeltning af istidernes ismasser har ofte været langsom, fordi temperaturstigningerne har været svage over flere tusind år. Ved afslutningen af nogle istider har issmeltningen imidlertid været hurtig. Ved afslutningen af sidste istid steg vandstanden i havet omkring 20 meter på 400 år .   Med stigninger i havvandstanden på 5-25 m vil en stor del af de tætbefolkede områder på jorden forsvinde i havet såsom London, Shanghai og Bangladesh. I Danmark kan vi sige farvel til Amager, Lolland, København og store dele af Sønderjylland, Nordjylland og Nordsjælland.   Den stigende temperatur vil føre til udbredt tørke i Afrika, Sydeuropa og USA, og verdens floder vil ikke længere levere vand på det rette tidspunkt for landbruget. Produktionen af fødevarer vil falde voldsomt og føre til sult og hungersnød.   Fremtidscenarierne A1FI, A2 og A1B   fra FN´s Klimapanel  er langt uden for det område, som har eksisteret på jorden i millioner af år. I disse scenarier - med en fordobling af CO2 koncentrationen i atmosfæren - vil temperaturen være steget 2- 3 grader i år 2100 .   Gennemsnitligt udleder en person på jorden årligt   4,4 tons CO2 spændende fra en amerikaner med  20 tons over en dansker med 11 tons til en kineser med  3 tons og en inder med  1 tons.       Fig.1 . Udledning af CO2 målt i tons kulstof /indbygger/år. ( James Hansen, 2007)     Den kuldioxid, vi udleder i dag, vil bidrage til den globale opvarmning i århundreder fremover. Hver dag ødelægger vi livsmulighederne for de kommende generationer.   Problemet skærpes af, at 4 milliarder fattige mennesker i Kina, Indien, Sydamerika m.v. ønsker en levestandard som vores.   For at klimaet kan komme i balance med en temperaturstigning under 1- 2 grader, skal verden derfor reducere sin udledning af drivhusgasser med omkring 75 %. Danmark, der er blandt de store udledere af drivhusgasser, skal reducere sin udledning med 90 % i løbet af de næste 40 år.   EU har med sin energipolitik januar 2007 besluttet, at reducere udledningen af drivhusgasser fra energiforbruget med 20% i 2020  og med 60-80% i 2050, hvilket er mindre end anbefalet af FN´s Klimapanel. Hertil kommer, at opfølgningen i medlemslandene er for ringe. I Tyskland planlægges nye kulkraftværker, og i Danmark sker ingen udfasning af kulkraft, ingen reduktion af udledningerne fra eksisterende bygninger, transport og landbrug.   Den danske regerings Energihandlingsplan fra januar 2007 har som mål, at Danmark frem mod 2025 skal reducere anvendelsen af fossile brændsler med mindst 15%, holde et uændret totalt energiforbrug og forøge anvendelsen af vedvarende energi  til mindst 30% af energiforbruget i 2025.   Da der blandt andet ikke er væsentlige tiltag over for ikke kvotebelagte sektorer og andre drivhusgasser end kuldioxid, vurderes planen i bedste fald at give en uændret udledning af drivhusgasser i 2012 og maximalt en reduktion på 10% i 2025, hvilket er ganske utilstrækkeligt.   Danmarks udledning af CO2 er steget med 60%  fra 1990 til 2006 svarende til en gennemsnitlig stigning på  3  % om året, som i perioden 2002-2006 er  accelereret til 8,5 % om året. For at Danmark kan leve op til de nødvendige reduktioner fra FN´s klimapanel skal udledningerne derimod falde med ca. 6 %  per år.       Fig 2 Udledning af CO2 fra Danmark i perioden 1990-2006.   Kulkraften skal udfases hurtigere til fordel for vedvarende energi og import af el fra svensk atom- og vandkraft.   Transporten må hurtigt omlægges til kollektiv trafik og lavenergi biler. Den eksisterende boligmasse må renoveres med yderligere isolering og brug af solenergi, varmepumper m.v., og passivhuse bør være standarden ved nyt byggeri.   Industrien skal producere med langt mindre energiforbrug. Landbruget skal kraftigt reducere udledningen af metan og lattergas, og der skal rejses mere skov.   Den økonomiske krise, som Danmark og OECD-landene nu bevæger sig ind i, vil kunne afhjælpes, såfremt der investeres massivt i energibesparelser og vedvarende energi. Sådanne investeringer vil udvikle erhvervslivet, skabe mange nye jobs og gøres vores samfund mere konkurrencedygtige.   At gøre sig uafhængig af fossile brændstoffer fra Rusland og Saudi Arabien vil i tilgift være en betydelig sikkerhedspolitisk og demokratisk gevinst.   Karsten Krogh Andersen   Civilingeniør, direktør Institut for Bæredygtig Udvikling, www