Klimaændringerne kommer hurtigere end tidligere antaget
Andersen K.K. nov. 2007. www.disud.dk
Udviklingen af drivhusgasser øges efter FN´s værste scenarie, som ender med 4,0 graders stigning i den globale gennemsnitstemperatur i 2100. I Danmark vil vi opleve oversvømmelser, tilbagetrækning af kystlinjen, mere intensive storme, øget iltsvind og fiskedød og nye sygdomme på planter, dyr og mennsker.
FN´s klimapanel ( IPCC) har i foråret 2007 fremlagt sin fjerde rapport om klimaforandringer. Rapporten viser, at udledningen af drivhusgasser ikke blot er stigende, men accelererende, og at koncentrationen i atmosfæren er alarmerende høj.
Den globale opvarmning er nu et faktum ud fra observerede stigninger i den gloabale temperatur af atmosfæren og oceanerne, udbredt smeltning af sne og is og stigende globalt havniveau.
Udledningen af drivhusgasser accelererer
Den globale koncentration af kuldioxid er vokset fra et før-industrielt niveau på 280 ppm til 379 ppm i 2005, og koncentrationen i 2005 oversteg betydeligt koncentrationen i de sidste 650.000 år ( 180-300 ppm) som bestemt fra iskerneboringer. I de sidste 10 år er hastigheden, hvormed koncentrationen stiger, accelereret fra 1,4 ppm per år til 1,9 ppm per år. Den årlige udledning af kuldioxid fra fossile brændstoffer i verden er steget fra 6,4 GTC i 1990erne til 7,2 GtC i 2002-2005.
Den globale atmosfæriske koncentration af drivhusgassen methan er steget fra et førindustrielt niveau på omkring 715 ppb til 1774 ppb i 2005 og oversteg markant de sidste 6500.000 år på 320-790 ppb.
Isen smelter og havet stiger
I perioden 1961-2003 steg havniveauet med 1,8 mm/år , mens havniveauet steg 3,1 mm/år i perioden 1993-2003 som følge af den termiske ekspansion og smeltning af is og sne over land.
Satellit data siden 1978 viser, at udbredelsen af havisen på arktis er reduceret med 2,7% per 10 år med den største reduktion om sommeren på 7,4 % per 10 år. I sommeren 2007 er havisen på arktisk reduceret med ca. 1 million kvadratkilometer i forhold til det værste år i 2005. Eksperterne på University og Colorado mener, at havisen på arktis kan være væk allerede i 2030.
Siden 1990 er arealet dækket af permafrost på den nordlige halvkugle reduceret med 7% og om foråret med 15%.
Sidst polaregnene var betydeligt varmere end i dag for 125.000 år siden, førte reduktionen i polarisen til en stigning af havene på 4-6 m. Data fra iskerner indikerer, at den gennemsnitlige polartemperatur var 3-5 grader højere end i dag på grund af jordens bane omkring solen
Klimaet bliver mere ekstremt
I perioden 1900-2005 er nedbøren øget i Nord-og Sydamerika,Nordeuropa og det nordlige og østlige Asien. Hyppigheden af kraftig nedbør er øget over de fleste landarealer i overensstemmelse med den stigende opvarmning og øgede mængde atmosfæriske vanddamp.
Øget tørke er observeret i Sahara, Middelhavsregionen, Sydlige Afrika og dele af det Sydlige Asien.
Mere intense og længere tørkeperioder er observete i troperne og subtroperne siden 1970.
Vestenvindene er taget til i styrke på klodens mellemste breddegrader, og der er observeret en stigning i styrken på tropiske cykloner.
I de sidste 50 år er kolde dage, kolde nætter og frost blevet mindre hyppige, mens hede dage, hede nætter og hedebølger er blevet mere hyppige.
Scenarier
FN´s Klimapanel samler modelberegninger af udviklingen i klimaet i forskellige scenarier for den fremtidige udledning af drivhusgasser:
Scenarie Stigning i
temp gr.C havniveau cm
A1 Hurtig økonomisk udvikling og globalisering
A1FI Intensiv brug af fossile brændstoffer 4,0 (2,4-6,4) 26-59
A1T Energi udelukkende fra ikke-fossile brændstoffer 2,4 (1,4-3,8) 20-45
A1B Varieret brug af energikilder 2,8 (1,7-4,4) 21-48
A2 Protektionistisk opdelt verden. Langsom vækst. 3,4 (2,0-5,4) 23-51
B1 Som A1, men hurtig overgang til service og info 1,8 ( 1,1-2,9) 18-38
B2 Lokale løsninger.Langsom teknologisk udvikling 2,4 (1,4-3,8) 20-43
Tabel 1 Definition af scenarier og stigning i temperatur og havniveau i 2100
Det værste scenarie ,A1FI, medfører en gennemsnitlig global temperaturstigning i 2100 på 4,0 gr.C, og det bedste scenarie giver en temperaturstigning på 1,8 gr.C.
Stigningerne i temperatur og havniveau i tabel 1 inkluderer ifælge IPCC ikke den fulde effekt af forandringerne i iskapperne og usikkerheden i feedback mekanismerne i klima-kulstof kredsløbet på grund af manglende publiceret videnskabelig litteratur på tidspunktet for skrivningen af rapporten.Scenarierne indeholder hastigheder for smeltning af isen på Grønland og Antarktis som observeret i perioden 1993-2003, men ikke øgede og accelererende hastigheder, som senere observeret.
Mere varme is-smeltning, tørke og nedbør
Opvarmningen i tabel 1 forventes at stige mest over land og de nordlige breddegrader og mindst over det Sydlige Ocean og dele af det Nordatlantiske Ocean.
Snedækket vil reduceres og optøningsdybden vil øges i regioner med permafrost. Havisen vil mindskes i både Arktis og Antarktis i alle scenarier. I nogle af scenarierne vil sommerisen helt forsvinde i Arktis.
Det er meget sandsynligt, at ekstrem varme, hedebølger og kraftig nedbør vil fortsætte med at blive hyppigere. Det er sandsynligt, at fremtidige tropiske cykloner bliver mere intense med højere vindhastigheder og mere kraftig regn. Kraftige tropiske storme vil bevæge sig mere mod polerne med ændringer i vind, nedbør og temperatur til følge.
Det er meget sandsynligt, at nedbøren vil øges over de høje breddegrader ( f.eks Skandinavien) men mindskes over de subtropiske landområder ( f.eks Middelhavslandene).
Udledning af drivhusgasser fortsætter med at stige
Tal fra EIA viser en stigning i udledningen af drivhusgasser fra 1980 på 4,9 GtC til 7,3 GtC i 2005.
Vi befinder os derfor nu på det værste scenarie i FN’ klimarapport benævnt scenarie A1FI. Dette scenarie er en verdensøkonomi primært baseret på fossile brændstoffer og global økonomisk vækst. Bliver vi ved med at følge dette scenarie vil kloden ifølge klimamodellerne opleve en temperaturstigning på 4,0 ± 2,0 grader celcius i år 2100.
Drivhuseffekten forstærkes
Det mindre dække af den hvide is og sne vil mindske refleksionen af solstråling til verdensrummet og forøge jordens absorption af solstråling. Dette vil føre til en accelererende global opvarmning.
Nye målinger har vist, at drivhuseffekten i de foregående årtier har været dæmpet mere af arerosoler og svovlpartikler end først antaget. Med mindskningen af emissionen af svovlpartikler vil temperaturstigningen øges i forhold til de tidligere modelberegninger.
Øgede temperaturer risikerer at frigøre store mængder methan fra tundraområderne i Sibirien, hvilket vil forøge drivhuseffekten yderligere.
Havet optager store mængder CO2, og er vigtige for at klimaændringerne ikke løber helt løbsk. Havet optager således ca. en tredjedel af al den CO2 vi udleder ved afbrænding af fossile brændstoffer. Nye studier viser imidlertid desværre, at Sydhavet ved Antarktis optager mindre CO2 end hidtil antaget.
Havet kan stige 12 - 65 m
Da drivhusgasserne kun meget langsomt fjernes fra atmosfæren vil fortidens og fremtidens udledning af drivhusgasser bidrage til den globale opvarmning i mere end tusind år frem.
Den globale opvarmning og havets stigning vil fortsætte i århundreder, selvom koncentrationen af drivhusgasser bliver stabiliseret. Hvis der stabiliseres på det relativt optimistiske scenarie A1B niveau, vil alene den termiske ekspansion af havet medføre en stigning i havniveau på 0,3 - 0,8 m i 2300, hvortil kommer stigningen som følge af afsmeltning af is og gletchere.
Afsmeltningen af iskapperne på Grønland og Vest Antarktisk vil fortsætte med at bidrage til havets stigning efter 2100. Hvis temperaturen stiger mere end 1,1 – 3,8 °C i flere tusind år vil isen på Grønland og Vest Antarktisk smelte med en havstigning til følge på henholdsvis ca. 7 m og 5 m - i alt 12 m. Hvis al is smelter på Grønland og Antarktis over tusinder år vil havet stige med 65 m. Nye forskningsresultater viser imidlertid, at en hurtigere afsmeltning kan ske som følge af isens større bevægelighed.
Isen smelter hurtigere end forventet
I perioden 2001-2007 er der udført mere præcise målinger af smeltningen af Hemlan gletcheren i Grønland. Med sattellitmålinger foretages opmåling af indlandsisens masse, og med GPS målinger på indlandsisen og grundfjeldet langs isranden måles gletcherens front. Målingerne viser, at afsmeltningen er accelereret med lige under 400% de seneste 2 år.
Dette indikerer, at indlandsisen på Grønland smelter langt hurtigere end hidtil antaget. Overføres målingerne fra Hemlangletcheren til hele Grønlands indlandsis, vil det medføre en så hurtig afsmeltning, at verdenshavene vil stige med ca. 70 cm i løbet af de næste 25 år og med ca. 3 m de næste 100 år.
Hvis den nuværende udledning af drivhusgasser fortsætter uhindret, vil Nordpolens is gradvist smelte. Der er allerede nu smeltet store mængder is på Nordpolen, men afsmeltningen vil accelerere fremover. Om 33 år vil al is være væk på Norpolen. Nedsmeltingen har en selvforstærkende effekt, fordi havvand absorberer mere sollys end is.
Middelscenariet A2 for Danmark
DMI har ud fra klimapanelets middelscenarie A2 beregnet temperaturens stigning til 3 -5 grader C i år 2100. Intensiteten af max sommernedbøren i Danmark vil øges omkring 20%. Den samlede nedbørsmængde om vinteren vil stige, men falde om sommeren med længere tørkeperioder. Der vil være en moderat stigning af stormaktiviteten over Danmark både med hensyn til hyppighed og styrke.
Kystlinjen i Danmark vil trækkes tilbage dels som følge af øget havvandstand og dels som følge af erosion. I for eksempel Nordsjælland vil kystlinjen trækkes ca. 25 m tilbage og mellem Skallingen og Thyborøn 60-70 m tilbage i middelscenariet for år 2100.
I Danmark vil den stigende havvandstand og stigende og hyppigere maximale vandstand under storme medføre, at store lavtliggende områder bliver truet af oversvømmelse - såvel byområder og infrastruktur som landbrugs- og naturområder. Med det stigende havniveau følger også stigende grundvandsspejl med stigende grundvandstryk, vandudstrømning og indtrængning af saltvand.
Tørke, oversvømmelse og sult i udviklingslande
Tørke og ørken vil brede sig i Afrika og dele af Asien som følge af opvarmningen. På grund af øget havvandstand samt kraftigere storme og nedbør vil oversvømmelser blive mere udbredte især i de tætbefolkede deltaer i Syd og Sydøstasien som Bangladesh. En stor del af menneskeheden bor således i lavtliggende kystområder eller ved floder, som fødes af sne og is i bjergene. Vi vil opleve øget sult, fattigdom, sygdomme og dødsfald især i Afrika og Sydasien. Kamp om ressourcer og land samt krige og massive flygningestrømme vil blive den næste konsekvens heraf.
Det er tid til handling.
