Hvordan kan danske kommuner reagere på klimaændringerne ?
Andersen K.K. dec. 2007
I Danmark vil klimaændringerne medføre højere temperatur, mere nedbør, oversvømmelser, tilbagetrækning af kystlinjen, kraftigere storme, øget iltsvind og fiskedød og nye sygdomme på planter, dyr og mennesker. I udviklingslandene vil følgerne blive langt værre med millioner af døde og massive flygtningestrømme mod de rige lande mod nord. Danske kommuner må dels bidrage til en reduktion af drivhusgasserne og dels tilpasse sig klimaændringerne.
Klimaændringerne sker hurtigere end tidligere antaget
Nye tal for udledningen af drivhusgasser viser, at stigningen i udledninger er større end tidligere antaget. Dette medfører, at menneskeheden nu befinder sig på det værste scenarie i FN´s klimamodeller med en global temperaturstigning på 4,0 °C i år 2100.
Ifølge FN´s klimarapport fra 2007 er koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren steget fra det førindustrielle niveau på 280 ppm til 379 ppm i 2005 med en stigning i den globale temperatur på 0,7°C til følge.
Drivhuseffekten udvikler sig hurtigere end tidligere antaget på grund af større udledninger, mindre kølende effekt fra svovlpartikler og aerosoler, større varmeoptagelse, når isen er væk og frigivelse af methan fra smeltende permafrostlag.
DMI har for Grønland ud fra FN´s scenari A1B beregnet en stigning i temperaturen på gennemsnitlig 7-8 °C med 12 °C på Østkysten i 2080.
Isen på Grønland smelter hurtigere end tidligere antaget konkluderer ny FN rapport. Overføres målinger fra Helmangletcheren til hele Grønlands indlandsis vil Verdenshavene stige med 70 cm om 25 år og med 3 m om 100 år. Hvis al is smelter på Grønland og Antarktis vil vandstanden stige med 64 m over tusinder år.
Virkning af klimaændringer
I Danmark vil øget nedbør skabe oversvømmelser af huse, kældre, veje, underjordiske anlæg og landområder. Stigende havvandstand og mere intensive storme vil oversvømme kystområder, øge erosionen og trække kystlinjen tilbage. Kloakkerne vil løbe mere over og skabe flere oversvømmelser af kældre og udledning af spildevand til vandløb og badestrande.
Højere temperaturer vil ændre plante - og dyrelivet og skabe mildere vintre og varmere somrer. Iltsvind, alger og fiskedød vil blive mere udbredt i hav, fjorde og søer. Det varmere klima vil føre til nye sygdomme på både planter, dyr og mennesker.
I Afrika og andre lande omkring ækvator vil følgerne af klimaændringerne blive langt værre end i Danmark. Her vil udbredt tørke og oversvømmelser føre til millioner af dødsfald, endnu større fattigdom og enorme flygtningestrømme mod Europa og USA. Fremtidens krige vil ikke handle om terror, men om klimaændringer, ressourcer og flygtninge.
Kommunerne må føre en dobbeltstrategi
For at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser skal udledningerne reduceres til det niveau, som de naturlige dræn kan optage. I 2004 lå de globale udslip på ca. 7,2 GtC/år, mens de naturlige dræn kun kan optage 0,2 GtC/år !
Både verdenssamfundet, EU, nationalstaterne og de enkelte byer og kommuner må handle hurtigt og effektivt, hvis dette scenarie skal mildnes. EU´s plan er at spare 20% af energiforbruget inden 2020 og halvere udledningen af drivhusgasser inden 2050.
Danske kommuner må føre en dobbeltstrategi med dels reduktion af udledningen af drivhusgasser og dels tilpasning til klimaændringer:
Reduktionen af drivhusgasser kan ske ved massive energibesparelser, omstilling til vedvarende energi og ændret drift af landbrug. Naturligt optag af drivhusgasser kan øges ved skovrejsning og ændret drift af landbrug og naturområder.
Tilpasningen til klimaændringerne bør ske dels ved integrering af de kommende klimaflygtninge og dels ved en kombineret indsats overfor afledning af regnvand og spildevand, vandløb, kyster, infrastruktur og bygninger.
Alt dette bør konkretiseres i en klimaplan for kommunen.
Klimaplan
Kommunens klimaplan bør være rullende og arbejde med forskellige scenarier.
Planen opdeles i 2 dele:
- Plan for reduktion og optag af drivhusgasser
- Plan for tilpasning til klimaændringer
Planen for reduktion og optag af drivhusgasser kan have følgende indhold:
- Målsætning
- Gennemgang af kilderne til udledning af drivhusgasser
- Potentiale og omkostninger til mindskning af drivhusgasser
- Potentiale for forøgelse af de naturlige dræn for drivhusgasser
- Plan for reduktion og optag af drivhusgasser
Planen for tilpasning til klimaændringer kan have følgende indhold:
- Målsætning
- Hvordan kan kommende klimaflygtninge integreres
- Påvirkning af kystområder, arealer, bygninger, infrastruktur og erhverv
- Scenarier og omkostninger for tilpasning til klimaændringer
- Plan for tilpasning til klimaændringer
Scenarier for klimaændringer
Der kan eventuelt opereres med følgende 3 omtrentlige scenarier:
- FN´s middelscenarie (A2-A1B) fra 2007 med temperaturstigning i Danmark på ca. 4°C, havvandsstigning i middel på ca. 0,5 meter og max havvandstand under storm med stigning på ca. 1,0 m i 2100
- FN´s værste sceanarie (A1FI) fra 2007 med temperaturstigning i Danmark på ca. 5°C og en stigning af havvandstanden i middel på ca. 1,0 m og max havvandstand under storm på ca. 1,5 m.
- Worst case scenarie: Hurtig afsmeltnig af indlandsisen med stigning i middelhavvandstand på ca. 0,7 m om 25 år og ca. 3 meter i 2100.
Det bemærkes, at havvandstanden og grundvandsspejlet vil fortsætte med at stige efter år 2100.
DMI har ud fra FN´s middelscenarie A2 beregnet temperaturens stigning i Danmark til 3 -5 °C i år 2100. Intensiteten af max sommernedbøren i Danmark vil øges omkring 20% eller mere. Den samlede nedbørsmængde om vinteren vil stige, men falde om sommeren med længere tørkeperioder. Der vil være en moderat stigning af stormaktiviteten over Danmark både med hensyn til hyppighed og styrke.
Kystlinjen i Danmark vil trækkes tilbage som følge af øget havvandstand, bølgehøjde og erosion. I for eksempel Nordsjælland vil kystlinjen trækkes ca. 25 m tilbage og mellem Skallingen og Thyborøn 60-70 m tilbage i middelscenariet for år 2100. Ved Vestkysten vil havet stige 0,6-0,9 m.
I Danmark vil den stigende havvandstand og stigende og hyppigere maximale vandstand under storme medføre, at store lavtliggende områder bliver truet af oversvømmelse - såvel byområder og infrastruktur som landbrugs- og naturområder. Med det stigende havniveau følger også stigende grundvandsspejl med stigende grundvandstryk, vandudstrømning og indtrængning af saltvand.
Plan for reduktion af drivhusgasser
Øget energieffektivitet, vedvarende energi og ændret livsstil
Kommunerne bør analysere hvorledes energieffektiviteten og anvendelsen af vedvarende energi kan øges i kommunerne. Der bør ses på, hvordan en ændring i borgernes livsstil og vaner kan mindske udsendelsen af drivhusgasser.
De væsentligste energiforbrug i Danmark er til opvarmning, transport og industri. Kommunerne bør derfor fokusere på bedre isolering af bygninger, minimering af borgernes transportforbrug, mere energieffektiv transport og produktion af vindenergi, solvarme og jordvarme.
Bygninger
Nyt byggeri bør opføres som lavenergihuse eller nul-energihuse. Eksisterende bygninger bør efterisoleres og varmesystemerne bør ombygges til højere energieffektivitet og energikilder med mindst mulig udledning af drivhusgasser såsom sol, vind, jordvarme, biomasse og varmepumper.
El-apparater og belysning bør udskiftes til de mest energieffektive og bør kun være tændt, når det er nødvendigt.
Transport, energiforsyning, industri og landbrug
Transportafstande bør mindskes, og transporten bør foregå med mindst mulig udledning af drivhusgasser til fods, på cykel, med kollektiv transport, til vands eller med små lette lavenergi biler.
I byerne kan man eksempelvis genåbne havnene for mere transport til vands.
Kommunerne må opstille en plan for omstilling til vedvarende energi med vind, sol, biomasse, jordvarme og bølgeenergi.
Kommunerne må i forbindelse med miljøgodkendelserne af industri og landbrug fremme reduktion af udsendelse af drivhusgasser, øget energieffektivitet og overgang til vedvarende energi.
Landbruget kan reducere udledningen af drivhusgasser gennem ændrede dyrkningsformer, afgrøder og ændrede former for hold af husdyr.
Plan for tilpasning til klimaændringer
Flygtninge
Kommunerne må forberede sig på at modtage og integrere de nye klimaflygtninge i lokalsamfundet.
Arealer og sektoranalyse
For de opstillede scenarier kan der foretages en undersøgelse med kortlægning og opdeling af kommunens arealer, hvoraf det fremgår, hvilke områder, der kan blive truet af stigende havvandstand og grundvandsstand samt erosion af kystlinjen. For hvert scenarie udarbejdes et kort over kommunen med de nye kystlinjer, områder truet af oversvømmelse og åernes og søernes ændrede forløb og udstrækning.
For hver sektor (naturområder, vandområder, landbrugsområder, byer og bebyggelser ) foretages en nærmere analyse.
Vandområder
Vandløb og søer vil få højere temperaturer, mere grøde og mindre ilt. Vandkvaliteten vil forringes, og risikoen for oversvømmelser øges.
Udvaskningen af næringsstoffer fra landbrugsarealer vil øges på grund af mere nedbør om vinteren. Dette vil alt andet lige føre til mere iltsvind og flere alger.
De højere temperaturer vil øge forbruget af vand, hvilket yderligere vil presse de trængte grundvandsressourcer på Sjælland og landbrugsområder i Jylland med markvanding.
Byggeri og infrastruktur
I dag ligger risikozonen ved de indre danske kyster for en oversvømmelse i løbet af 50 år typisk neden for kote 1,5. En havstigning vil således betyde, at kote 1,5 linjen rykker længere ind i landet.
Følgerne af stigende grundvandsspejl vurderes såsom øget vand i kældre, øget grundvandstryk og opdrift på bygningsdele og heraf følgende risiko for ustabilitet af bygninger.
De højere temperaturer vil øge risikoen for sundhedsskadelig bakterieudvikling i drikkevandsforsyningen.
Der skal afledes mere spildevand og regnvand fra huse og veje. Der skal kigges på den øgede risiko for vand i kældre, overløb og udløb fra kloaksystemer under regn, indtrængning af vand i spildevandssystemet, opdrift og stabilitet af eksisterende bygværker m.v.
Betydningen for lavtliggende veje og disses afvanding, oversvømmelse, stabilitet og holdbarhed undersøges.
